Tillid, trivsel og teams: Sådan skaber vi psykologisk tryghed i hybridarbejde

Hvordan vi kan skabe psykologisk tryghed med fjernarbejde

Koncentration i kontrast til psykologisk tryghed?

Den konstante uro fra storrumskontoret kan føles som et brusende hav, mens stilheden hjemme giver ro, men også risiko for isolation. Jeg har både oplevet suset ved at levere mine bedste idéer i fred og samtidig savnet det uformelle “hej, hvordan går det?” fra kollegerne.

Hvordan skaber vi et arbejdsliv, hvor både koncentration og tryghed får plads? Jeg tror på, at løsningen ligger i en dynamisk hybridmodel, som både respekterer behovet for arbejdsro og plejer psykologisk tryghed.

Psykologisk tryghed sammen trods hybridarbejde

Fjernarbejde: Dit digitale frirum

Fjernarbejde kan være en livline, når familielivet kræver fleksibilitet. Uden lang transporttid skaber du mere tid til at overkomme familiehamsterhjulet. Og du får samtidig mulighed for at fokusere på dine opgaver.

Samtidig oplever mange, at stressniveauet falder, når man slipper for baggrundssnak og kontinuerlige afbrydelser. En velindrettet hjemmearbejdsplads kan være en genvej til arbejdsro. Et nyligt studie fandt, at selv kortvarig storrumsstøj resulterer i signifikant stigning i fysiologisk stress (Videnskab.dk 2021).

Alternativt - for dem, der er under mindre tidspres fra familielivet - kan gode rammer på arbejdspladsen eller et coworking space være løsningen. En efterhånden ældre, men stadig relevant undersøgelse, foretaget på vegne af ask.com, viser at 86% foretrækker at arbejde alene, hvis de skal være maksimalt produktive. På den anden side vil mange vil helst ikke undvære arbejdspladsen (Ask.com 2013) - grundet distraktioner i hjemmet eller savnet af kolleger.

Psykologisk tryghed: Dit sociale tryghedsnet

Ægte tryghed betyder, at du tør stille 'dumme spørgsmål', indrømme fejl eller dele vilde idéer uden at frygte latterliggørelse, at fremstå forkert eller at blive draget overdrevent til ansvar. Hvilket er særligt vigtigt i det moderne arbejdsliv med selvledelse.

Tryghed resulterer derudover i mere innovation, fordi man tør dele fejl og nye ideer. Også dem, der endnu ikke er færdigkogte, men som i samspil med andre kan løftes til nye højder.

Når tilliden er i top, vokser trivslen. Teams samarbejder bedre, sygefraværet falder, og de bedste løsninger ser dagens lys, fordi alle tør bidrage med det, der ligger dem på sinde. Til gavn for både medarbejdere og bundlinje.

Psykologisk tryghed er en strategisk investering, der kan føre til målbare forbedringer i medarbejdernes trivsel, engagement og virksomhedens bundlinje (Johannsen et al. 2021; Edmondson 1999).

En hybridmodel kan skabe både den nødvendige arbejdsro til koncentration og det sociale samspil, der kan skabe psykologisk tryghed.

Psykologisk tryghed på trods af hjemmearbejde

Hvordan balancerer vi behovet for koncentration med ønsket om psykologisk tryghed? Svaret ligger i en hybrid-tilgang, hvor vi skaber rum til både fokuseret arbejde og meningsfulde sociale interaktioner.

Her er nogle initiativer til at fremme psykologisk tryghed, selv når I har hjemmearbejde som en del af jeres arbejdsliv:

  • Fysisk nærhed: Planlæg regelmæssige teamdage på kontoret for at styrke relationer og tillid gennem ansigt-til-ansigt interaktioner. Hvor I ser hinanden i øjnene, måske giver hinanden et håndtryk og går en tur sammen efter frokost.
  • Åben, fleksibel kommunikation: Brug digitale værktøjer til at fremme åben dialog og feedback, så alle føler sig inkluderet, uanset hvor de arbejder fra.
  • Sundhedsinitiativer: Opfordr til regelmæssige pauser og fysisk aktivitet, som kan forbedre både mental og fysisk sundhed - til gavn for produktiviteten og sygefraværet.

Konklusion: Psykologisk tryghed på trods af hjemmearbejde

Ved at kombinere fordelene ved hjemmearbejde — højere produktivitet, lavere stress og færre forstyrrelser — med systematiske tiltag for at styrke psykologisk tryghed, får I en arbejdsplads, hvor både koncentration og relationer trives. En velstruktureret hybridmodel giver frihed og fleksibilitet, samtidig med at I aktivt investerer i tillid, trivsel og virksomhedens bundlinje.

Det er en strategisk investering at skabe en kultur med tillid og fleksible rammer, som gør det muligt for medarbejdere at trives og præstere. Jeg hjælper jer gerne med workshops, der omsætter denne viden til praksis.

📩 Få en uforpligtende samtale

Nysgerrig på mere om psykologisk tryghed og tillid?

Læs mere om, hvordan I kan opnå mere gensidig tillid og tryghed på arbejdspladsen i min artikel Fra stress til samspil: Sådan skaber I tillid og psykologisk tryghed på arbejdet.

Marie Gaarden Bresson, kropsterapeut & specialist stressforebyggelse

Analytisk og kropsterapeutisk baggrund

Med en forskerbaggrund, en cand.polit-uddannelse og erfaring som Totum Kropsterapeut kombinerer jeg analytisk indsigt med kropslig forståelse.

Jeg har hjulpet mange mennesker tilbage efter stress – og er medskaber af bæredygtige arbejdsliv, hvor både mennesker og organisationer kan blomstre. Til gavn for både individer, fællesskab - og profit!

Mine oplæg og workshops er designet til at omsætte viden til praksis, så I kan styrke arbejdskulturen indefra.

🔍 Se eksempler på workshops

Kilder

  1. Johannsen et al. 2021: "The Neuroscience of Organizational Trust and Business Performance: Findings From United States Working Adults and an Intervention at an Online Retailer", Frontiers in Psychology Jan. 11, 2021
  2. Edmondson 1999: "Psychological Safety and Learning Behavior in Work Teams", Administrative Science Quarterly, Dec. 1, 1999
  3. Ask.com 2013: "New Ask.com Study Reveals Workplace Productivity Killers", PR Newswire Maj 7, 2013
  4. Videnskab.dk 2021: "Åbne kontormiljøer øger stress og forværrer humøret: Studie har målt effekten", Videnskab.dk, Aug. 10, 2021