Bliv (bedre) venner med stress

Mange er bange for stress – frygtscenarier fylder meget i medierne og på google. Men er det (hele) sandheden? Og kan vi overhovedet undgå stress? Kan vi endda udnytte stress positivt?

I denne artikel ser vi på de mest almindelige stresssymptomer og giver dig praktiske værktøjer til at håndtere stress bedst muligt.

Hvad er gængse symptomer på stress?

Stress er en uundgåelig del af vores moderne livsstil, men det bliver for meget for mange. Det er vigtigt at være i stand til at genkende stresssymptomerne hos dig selv og andre for at kunne tage skridt til at håndtere dem.

Hvad er stress?

Stress er en naturlig reaktion fra kroppen, når vi står over for udfordringer eller krav. Det kan være en reaktion på både fysiske og psykologiske faktorer, og det kan manifestere sig på mange forskellige måder. Stress kan være kortvarig, som når vi skal på date, oplever en travl arbejdsdag eller en vigtig deadline, eller det kan være langvarig, når vi står over for vedvarende pres i vores liv.

Når vi oplever stress, frigiver kroppen hormoner som adrenalin og kortisol, som hjælper os med at reagere hurtigt på trusler og til at præstere. Dette er en evolutionær mekanisme, der oprindeligt var designet til at beskytte os mod fare. Men i vores moderne verden, hvor trusler ofte er mere mentale end fysiske, kan denne reaktion føre til problemer, hvis den ikke håndteres ordentligt. Langvarig stress kan føre til udmattelse, angst, depression og fysiske helbredsproblemer.

Det er vigtigt at forstå, at stress ikke behøver at være negativt. I moderate mængder kan det motivere os til at yde vores bedste og hjælpe os med at overkomme udfordringer. Problemet opstår, når vi kører derudad uden restitution.

Fysiske symptomer på stress

Fysiske symptomer på stress kan variere fra person til person, men der er nogle almindelige tegn, du bør være opmærksom på:

• En af de mest almindelige reaktioner på stress er muskelspændinger, som ofte kan føre til smerter i nakke, skuldre og ryg. Mange mennesker oplever også hovedpine, der kan være forårsaget af spændinger eller stressrelaterede faktorer. Disse fysiske symptomer kan være både ubehagelige og forstyrrende i hverdagen.
• Stress kan for mange påvirke fordøjelsessystemet: Mange oplever kvalme, diarré eller forstoppelse. Dette skyldes, at kroppen i stressede situationer kan prioritere blodgennemstrømning til musklerne frem for fordøjelsesorganerne.
• Et andet almindeligt fænomen er ændringer i søvnmønstre. Nogle mennesker kan have svært ved at falde i søvn eller sover uroligt, mens andre måske sover for meget som en måde at undslippe stressen på. Uanset hvordan stress påvirker søvnen, kan det resultere i træthed og mangel på energi, hvilket yderligere kan forstærke de fysiske (og mentale) symptomer på stress.

Mentale symptomer på stress

Stress kan manifestere sig psykisk som angst, irritabilitet eller depression. Når vi er stressede, kan vores evne til at tænke klart, at lære nyt og træffe beslutninger blive nedsat. Det kan føre til en følelse af overvældelse, hvor små opgaver pludselig føles uoverskuelige. Denne mentale belastning kan også resultere i koncentrationsbesvær, hvilket gør det vanskeligt at fokusere på dagligdags aktiviteter.

Mange mennesker oplever også følelsesmæssige udsving som følge af stress. Dette kan inkludere pludselige udbrud af gråd eller vrede, der ofte ikke virker proportional med situationen. Disse reaktioner kan påvirke relationer til familie, venner og kolleger, hvilket kan skabe en ond cirkel af stress og sociale problemer. At være opmærksom på disse ændringer i ens følelsesmæssige tilstand er vigtigt for at kunne håndtere stress korrekt.

Desuden kan stress føre til en følelse af isolation. Når folk er stressede, kan de trække sig tilbage fra sociale interaktioner, hvilket kan forstærke følelsen af ensomhed. Denne isolation kan gøre det sværere at søge hjælp eller støtte fra andre, hvilket kan forværre stresssymptomerne. At genkende disse psykologiske tegn er en vigtig del af at forstå og tackle stress effektivt.

Årsager til stress

Der er mange forskellige årsager til stress, og de kan variere fra person til person.

• Høje krav på arbejdspladsen, lange arbejdstider, usikkerhed om job eller dårlig ledelse kan alle bidrage til et stressende arbejdsmiljø. For nogle mennesker kan det være svært at finde en balance mellem arbejde og privatliv, hvilket kan føre til følelser af utilstrækkelighed og yderligere stress.
• Personlige forhold kan også være en væsentlig kilde til stress. Konflikter med relationer og sygdom i familien kan skabe en følelsesmæssig belastning, der kan være svær at håndtere. Desuden kan store livsændringer som skilsmisse, dødsfald i familien eller flytning til en ny by også udløse stress.
• Generelle bekymringer er en anden vigtig faktor, der kan føre til stress. Usikkerhed omkring økonomi, familie, egne evner m.m. kan skabe en konstant følelse af angst.

Det er vigtigt at identificere de specifikke årsager til ens stress for at kunne udvikle effektive strategier til at håndtere dem. Nogle ting kan ikke ændres, mens andre kan. Det handler om at gøre det bedst mulige i de givne rammer - at ændre dét, som du rent faktisk har kontrol over.

Sådan håndterer du stress bedre

For bedre at håndtere stress er det vigtigt, at du så vidt muligt både opnår en større balance i dit liv, så der i det daglige er en højere grad af restitution, men at du også ændrer din tilgang til stress.

Positiv hjernevask

Stress kan være gavnlig, især når vi ikke frygter den. Den kan hjælpe os til at præstere bedre. Men hvis vi frygter den, eller hvis vi ikke giver os selv tid til at restituere, kan stress være en skadelig faktor, der kan forårsage smerter, sygdomme og andre ubehageligheder.

Stress kan være rigtig godt – kortisol hjælper dig i gang om morgenen og hjælper dig med at bestå køreprøven. Så find beviser på dette og mind dig selv om – når kroppen koger – at det er som det skal være: Din krop er i gang med at hjælpe dig. Du kan bruge små stikord, såsom ”vildere”, for at minde dig selv om, at det er god brændsel, der kan hjælpe dig, og at du hilser den velkommen.

God hjernevask inkluderer fx podcasten HjerneRo, men også materiale fra Stanford’s Mind Body Lab, hvor de fokuserer på de forskningsresultater, der viser, at stress ikke behøver at være usundt – især hvis vi ikke frygter den. Og gennem positiv hjernevask og ved at mærke den gavnlige energi, der kan ligge i stress, kan du hjælpe dig selv til at ændre dine overbevisninger om stress – og se den som værende noget positivt.

Reducér presset ved at sætte grænser - for dig selv og andre

Den anden side af mønten er, at vi skal huske at lade op. Vi kan ikke køre på max turbo hele tiden, da brændstoftanken så vil blive tom. Stress-responsen er ment som værende en kortvarig hjælp og energi. Så hvordan sikrer vi, at vi ikke presser os selv eller lader os presse i for lange perioder?

Mange af os presser os selv til at skulle være perfekte uden at bede om hjælp eller sætte vores ambitioner ned i stressede perioder. Men hvis vi konstant kræver meget af os selv, løber vi tør for energi.

At sætte grænser for sig selv kan betyde, at du ikke tillader dig selv at køre i ring med dine bekymringer og overfokusere på din indre tilstand. Det kan også betyde, at du ikke kræver, at du skal bage lækre boller efter en ny og spændende opskrift samtidig med, at du også skal reagere på alle mails, optimere dit budget og meget andet.

Du kan ikke nå det hele.

Så hvad er virkelig nødvendigt – og hvad er det, der giver dig god energi? Er det at doom-scrolle sociale medier og konstant tjekke nyheder, eller er det at gøre det, der er vigtigt for at få dagligdagen til at fungere samtidig med, at du gør noget godt for dig selv?

At sætte grænser for andre kan være i arbejdslivet, hvor du faktisk godt kan sige nej til en opgave – har jeg hørt. Eller sørge for en realistisk deadline. I privatlivet kan det betyde at sige nej til en social aftale, du måske ikke rigtigt har lyst til, ikke at lade andre bruge dig som mental skraldespand i mere end 10 minutter, eller lade de større børn transportere sig selv.

Jeg har haft mere end én klient, som skulle lægge øre til eller håndtere andres problemer i alt for lang tid på bekostning af sig selv. Det er godt at kunne hjælpe – også ved at være en følelsesmæssig støtte – men søg i højere grad en balance, hvor du ikke lukker ned for dig selv og egne behov i den hjælpende gestus.

Fyld batterierne op

At se din yndlingsserie på Netflix, at tjekke ind på din strikkeklubs side på Facebook, at gå en tur i skoven med en ven, at danse til gamle 80’er hits er alle gode ting. Vælg noget ud, der giver dig god energi – gerne sammen med andre, hvis det kan passe ind.

Lad det også gerne være noget, der involverer bevægelse, for det er simpelthen så godt for krop og sind – når det er noget, du også godt kan lide at lave. Og prioritér søvn – eller hvis det kniber – at hvile godt om natten.

Meditation og vejrtrækningsøvelser er også kraftfulde værktøjer til stresshåndtering. Disse teknikker hjælper med at fokusere sindet og komme ud af en følelse af overvældelse. Ved at tage tid til at meditere eller praktisere mindfulness kan man lære at håndtere stressede situationer mere effektivt. At finde et stille sted, hvor man kan trække vejret dybt og fokusere på nuet, kan gøre en stor forskel.

Jeg elsker personligt at danse rundt i køkkenet, mens jeg tømmer opvaskemaskine, at gå en lang tur i skoven, at dyrke yoga, og at dyrke karate sammen med ligesindede.

For andre er det måske at værne om smukke planter, at tage sig af sine børnebørn, at lægge puslespil, eller at gå til golf med gode veninder.

Konklusion

De to hovedpointer er, at:

• Udnyt og dyrk, at stress kan være positivt brændstof for dig, og
• Sørg for en ordentlig balance mellem at være aktiv og restituere.

Restitution – og måske endda leg – kan se vidt forskelligt ud, så hvad giver mening for dig? Én ting er, hvad forskningen peger på (fx natur, bevægelse, sociale forbindelser), men hvad gør dig selv godt på den korte og lidt længere bane?

Kan du se positivt på stress efter at have læst dette? Vil du gennem egenomsorg passe bedre på dig selv, samtidig med at du lever et liv med hektiske perioder og masser af mening?

Hos mig som kropsterapeut kan du få et pusterum på briksen, hvor du kommer ned i gear og får løsnet op for gamle spændinger og blokeringer, og hvor vi kan undersøge, hvad der presser netop dig.

Hvem er jeg?

Jeg hedder Marie Gaarden Bresson og er Totum Kropsterapeut. Jeg har i mange år suppleret det analytiske og logiske med meditation, styrketræning og yoga efter et længere forløb med senfølger efter hjernerystelser. Jeg har selv lidt af en del stress, og jeg er gennem øget viden, kropsterapi, fysisk og mental træning blevet mindre bange for stress og udnytter den i højere grad positivt. Se mere om mig og kontaktinfo eller åbningstider og priser.