Bliv (bedre) venner med stress

Mange er bange for stress – frygtscenarier fylder meget i medierne og på google. Men er det (hele) sandheden? Og kan vi overhovedet undgå stress? Kan vi endda udnytte stress positivt?

Bliv klogere på stress – hjernevask dig selv på en positiv måde

Stress kan være gavnlig, især når vi ikke frygter den. Den kan hjælpe os til at præstere bedre. Men hvis vi frygter den, eller hvis vi ikke giver os selv tid til at restituere, kan stress være en skadelig faktor, der kan forårsage smerter, sygdomme og andre ubehageligheder.

Stress kan være rigtig godt – kortisol hjælper dig i gang om morgenen og hjælper dig med at bestå køreprøven. Så find beviser på dette og mind dig selv om – når kroppen koger – at det er som det skal være: Din krop er i gang med at hjælpe dig. Du kan bruge små stikord, såsom ”vildere”, for at minde dig selv om, at det er god brændsel, der kan hjælpe dig, og at du hilser den velkommen.

God hjernevask inkluderer fx podcasten HjerneRo, men også materiale fra Stanford’s Mind Body Lab, hvor de fokuserer på de forskningsresultater, der viser, at stress ikke behøver at være usundt – især hvis vi ikke frygter den. Og gennem positiv hjernevask og ved at mærke den gavnlige energi, der kan ligge i stress, kan du hjælpe dig selv til at ændre dine overbevisninger om stress – og se den som værende noget positivt.

Reducér presset ved at sætte grænser - for dig selv og andre

Den anden side af mønten er, at vi skal huske at lade op. Vi kan ikke køre på max turbo hele tiden, da brændstoftanken så vil blive tom. Stress-responsen er ment som værende en kortvarig hjælp og energi. Så hvordan sikrer vi, at vi ikke presser os selv eller lader os presse i for lange perioder?

Mange af os presser os selv til at skulle være perfekte uden at bede om hjælp eller sætte vores ambitioner ned i stressede perioder. Samfundsstrukturen hjælper nok ikke, da det er svært for mange at finde et nogenlunde velbetalt og meningsfuldt job på deltid. Men hvis vi konstant kræver meget af os selv, løber vi tør for energi.

At sætte grænser for sig selv kan betyde, at du ikke tillader dig selv at køre i ring med dine bekymringer og overfokusere på din indre tilstand. Det kan også betyde, at du ikke kræver, at du skal bage lækre boller efter en ny og spændende opskrift samtidig med, at du også skal reagere på alle mails, optimere dit budget og meget andet. Du kan ikke nå det hele. Så hvad er virkelig nødvendigt – og hvad er det, der giver dig god energi? Er det at doom-scrolle sociale medier og konstant tjekke nyheder, eller er det at gøre det, der er vigtigt for at få dagligdagen til at fungere samtidig med, at du gør noget godt for dig selv?

At sætte grænser for andre kan være i arbejdslivet, hvor du faktisk godt kan sige nej til en opgave – har jeg hørt. Eller sørge for en realistisk deadline. I privatlivet kan det betyde at sige nej til en social aftale, du måske ikke rigtigt har lyst til, ikke at lade andre bruge dig som mental skraldespand i mere end 10 minutter, eller lade børnene transportere sig selv (når de er et stykke over kravlestadiet!).

Jeg har haft mere end én klient, som skulle lægge øre til andres problemer i alt for lang tid på bekostning af eget følelsesliv. Det er godt at kunne hjælpe – også ved at være en følelsesmæssig støtte – men der må og bør være grænser, hvis man oplever at lukke ned for sig selv i den hjælpende gestus.

Fyld batterierne op

At se din yndlingsserie på Netflix, at tjekke ind på din strikkeklubs side på Facebook, at gå en tur i skoven med en ven, at danse til gamle 80’er hits er alle gode ting. Vælg noget ud, der giver dig god energi – gerne sammen med andre, hvis det kan passe ind. Lad det også gerne være noget, der en gang i mellem involverer bevægelse, for det er simpelthen så godt for krop og sind – når det er noget, du også godt kan lide at lave. Og prioritér søvn – eller hvis det kniber – at hvile godt om natten.

Jeg elsker personligt at danse rundt i køkkenet, mens jeg tømmer opvaskemaskine, at tage på museum med en veninde, at spille et fjollet spil på min telefon i en halv time, at gå en lang tur med podcasts i ørerne i skoven, at dyrke yoga, at være nede i det lokale fitnesscenter og lade mine muller spille, at lege med ungerne. Blandt andet! For andre er det måske at værne om smukke planter, at tage sig af sine børnebørn, at lægge puslespil, at gå til golf med gode veninder, at spille et skydespil på computeren.

Konklusion

De to hovedpointer er, at:

• Udnyt og dyrk, at stress kan være positivt brændstof for dig, og
• Sørg for en ordentlig balance mellem at være aktiv og restituere.

Restitution – og måske endda leg – kan se vidt forskelligt ud, så hvad giver mening for dig? Én ting er, hvad forskningen peger på (fx natur, bevægelse, sociale forbindelser), men hvad gør dig selv godt på den korte og lidt længere bane?

Kan du se positivt på stress efter at have læst dette? Vil du gennem egenomsorg passe bedre på dig selv, samtidig med at du lever et liv med hektiske perioder og masser af mening? Jeg vil som kropsterapeut vældigt gerne give dit et pusterum på briksen, hvor du kommer ned i gear og får løsnet op for gamle spændinger og blokeringer, men lige så vigtigt er det, at du får dig et liv i større balance – og med mindre frygt.

Hvem er jeg?

Jeg hedder Marie Gaarden Bresson og er Totum Kropsterapeut. Jeg har i mange år suppleret det analytiske og logiske med meditation, styrketræning og yoga efter et længere forløb med senfølger efter hjernerystelser. Jeg har selv lidt af en del stress, og jeg er gennem øget viden, kropsterapi, fysisk og mental træning blevet mindre bange for stress og udnytter den i højere grad positivt. Se mere om mig og kontaktinfo eller åbningstider og priser.