Oplever du pludselige smerteforværringer? Sådan håndterer du opblusninger

Har du oplevet en bedring af dine langvarige smerter, men oplever du lige nu en forværring af dem - og skræmmer det dig? Læs videre for at lære, hvordan du bedst kan håndtere dette tilbageslag. Og måske endda vende det til din fordel.

Det er helt normalt!

Opblusninger af smerter, midlertidige forværringer, er desværre en normal del af processen mod et liv med mindre smerte for mange med kroniske eller længerevarende smerter. Selvom disse opblusninger kan være ubehagelige og invaliderende, er det vigtigt at forstå, at de ikke nødvendigvis er tegn på skade, men snarere en naturlig del af helingsprocessen.

Hvorfor opstår disse forværringer?

En forklaring på opblusninger af smerter er, at de kan opstå som reaktion på faktorer som manglende søvn, alkohol, stress, kriser, bekymringer og for lidt eller meget fysisk aktivitet. Disse opblusninger kan påvirke din evne til at udføre dagligdags aktiviteter midlertidigt.

Kaktus som et billede på smerter

Hvad kan du gøre - lige nu?

For at håndtere opblusninger af smerter er det vigtigt at huske dig selv på, at langvarige smerter oftest ikke hænger sammen med skade. Det anbefales at tage et skridt tilbage, lade smerterne falde til ro og gradvist genopbygge aktiviteterne.

Konkrete råd ved opblusning:

  1. Bevar roen - husk, det er et midlertidigt bump på vejen.
  2. Tillad dig selv at skrue ned for aktiviteterne i en kortere periode.

Hvordan kan denne forværring hjælpe dig?

Tro det eller lad være, men efter at du er landet igen efter den midlertidige forværring, så kan opblusningen sandsynligvis hjælpe dig mod et mere smertefrit liv, da smerterne kan bruges som vigtig information til dig.

Efter at opblusningen er aftaget:

  1. VIGTIG! Brug begrænset med krudt på at lede efter årsager. Nogle gange er der ikke nogen større grund. Uanset hvad, så vær venlig mod dig selv.
  2. Mulige udløsende faktorer kan være manglende søvn, stress og bekymringer, manglende/overdreven fysisk aktivitet ud fra dit nuværende niveau.
  3. En anden, meget normal årsag kan være undertrykte følelser, såsom vrede og ked af det-hed, som du kan få forløst på forskellig vis, såsom skriveøvelser. Se evt. min dybdegående artikel om Er smerter farlige? for mere om, hvad du kan gøre.

Ved at forstå opblusninger af smerter og anvende strategier som at bevare roen, identificere udløsende faktorer og håndtere dem, kan du bedre håndtere disse midlertidige forværringer af smerter og opretholde en bedre livskvalitet.

Vær tålmodig og opsøg hjælp, hvis du har behov for det

Husk at være tålmodig med dig selv i denne proces. Smerter er komplekse, men du kan sandsynligvis selv gøre en del. For mange vil det dog give rigtig god mening at søge professionel hjælp.

Vil du gerne vil se, om jeg skal hjælpe dig, så book herunder din gratis og uforpligtende samtale, hvor vi sammen ser på, om jeg er den rette til at hjælpe dig til et friere liv og større overskud gennem (Totum) kropsterapi og moderne smertevidenskab.

- for at få hjælp til mere overskud og større frihed fra smerter. Hvis jeg ikke er den rette til at hjælpe dig, peger jeg dig gerne i andre retninger.


Hvem er jeg?

Kropsterapeut Marie Gaarden Bresson

Jeg hedder Marie Gaarden Bresson og er Totum Kropsterapeut. Jeg har i mange år suppleret det analytiske og logiske med meditation, styrketræning og yoga efter et længere forløb med senfølger efter hjernerystelser. Jeg har selv lidt af en del hovedpine, og jeg er gennem øget viden, kropsterapi, fysisk og mental træning blevet mere fri af smerter, så de både fylder mindre mentalt, men at de også kommer sjældnere.

Jeg har i 2023 gennemført kurset "Reign of Pain" af Howard Schubiner, udbudt af State University of Michigan.

marie@krop-mulig.dk | mobil 42950550 | CVR 43096931 | Snedkereret af Marie 2023 og 2024.